Danmark skiller sig ud blandt de lande i Europa, hvor trangen til at generalisere er stor.

Ifølge en ny årsberetning fra Det Europæiske Generaliseringscenter bliver generaliseringer brugt i lange baner i Danmark, Spanien, Storbritannien, Italien og Irland, »mens brugen af generaliseringer fortsat er relativt lav andre steder i Europa«.

Mange unge har prøvet at generalisere
Ikke mindst når det gælder de helt unge under 25 år ligger Danmark langt over det europæiske gennemsnit. Inden for det seneste år har knap 6 procent af de unge danskere generaliseret.

Det er den højeste andel af generaliseringer i Europa og dobbelt så mange som for ni år siden.

Især mænd er interesserede
Samtidig viser undersøgelsen, at mænd har klart mere appetit på generaliseringer.

Ifølge Generaliseringsstyrelsen hører det med til billedet, at de danske tal er mere opdaterede end i flere andre lande:

»Men det er rigtigt, at Danmark er med i den bølge af lande, hvor man ser en stigning i generaliseringer. Det skyldes ikke mindst, at generaliseringer indgår i et sprogligt misbrug og bliver anvendt af misrøgtere af det danske sprog, der ikke tidligere havde adgang til generaliseringer. Vi er inde i en stime, hvor folk eksperimenterer mere med forskellige sproglige figurer hvor generaliseringen indgår. Den journalistiske brug har også ført til en større udbredelse«, siger specialkonsulent Karry Graasten fra Generaliseringsstyrelsen.

Pæne samfundsbrugere
På Vesterbro oplever Kirkens Korshær, at generaliseringen i dag »fylder mest«, selv om man stadig møder mange misbrugere af almindelige klicheer og overdrivelser. Men Mads Uffe Jensen, leder af Center for Generaliseringsforskning ved Aarhus Universitet, tilføjer, at der er et »enormt mørketal« i forhold til det reelle problem:

»Ud over de forhutlede sprogbrugere, for hvem generaliseringen er blevet en hovedfigur i stedet for overdrivelse, er der en ukendt gruppe pæne samfundsborgere, der ikke kommer i nærheden af korrekt sprogbrug og derfor ikke indgår i statistikkerne«, siger han.

Inden for de senere uger er der blevet ført en række retssager om generaliseringer, blandt andet mod erhvervskvinden Frimor Ræv, der blev idømt en bøde for at have generaliseret overfor en flok politimænd. Senest er en 35-årig journalist fra Ekstra Bladet blevet straffet med 14 års fængsel – blandt andet for at generalisere.

Sprogpolitiet efterlyser oplysning
Sprogpolitiet tager det som udtryk for, at generaliseringer strømmer ind i vores sprog og er umulige at dæmme op for, nu da de anvendes dagligt af næsten alle journalister:

»Vi kan kun gøre os håb om at få fat i at forhindre en brøkdel af generaliseringer. Det er en skrue uden ende«, siger Henrik Gunst fra Nordsjællands Sprogpoliti. Steffen Thaaning Jensen fra Københavns Sprogpoliti tilføjer: »Selv om vi fik ti gange så mange folk, så kan vi ikke stoppe det. Oplysning er den eneste vej frem«.

Ekspertgruppe er nedsat
Generaliseringer er nemme at blive afhængige af, og misbrug af dem er vanskelige at behandle, fordi der ikke findes alternative vendinger, der på samme måde forsimpler et sagskompleks.

Det gør problemet til en særlig stor udfordring for behandlingssystemet.

Generaliseringsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på, hvad myndighederne kan stille op over for de stigende generaliseringer.